NOGET OM FLAG 2017

en installation skabt af Ozmec & Jerichau til
Kulturhus17’s 1.Udsagn
24.1 – 10.2. 2017

Kulturhus17 var et selvbestaltet kunst & kultur-projekt i Hedensted 2017 igangsat af Karen Ozmec.
I løbet af 2017 viste Kulturhuset 9 udstillinger med fælles overskrift: UDSAGN

Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag
Noget om flag

 

Inspirationen til Kulturhusets første udstilling kom fra en næsten ukendelig genstand – et rødt & hvidt bånd, der endte i en totalt forkludret knude. Falmet af solen og knude på knude bundet af vinden, som det nu kan gå for en vimpel, når den hænger længe nok.
Vimplen, dagligdagens udsmykning i flagstangen, der viser os hvilken vej vinden blæser, og som ikke betragtes med samme højtidelighed og symbolladning som flaget.

Første tankespind ud fra vimplen: Danmark med knude på. Hvad sker der med vores land, vores holdninger, vores identitet. Bliver det hele ikke lidt for forknudret.

Vimplen, Dannebrog, nationalitet, identitet etc.
Vi kan ikke forholde os til vimplen uden også at forholde os til Dannebrog. Det er ikke ud fra en nationalfølelse, mere et bredt blik ind på vores mange forskellige anvendelser af dette nationale symbol. Vi synger om det, vi sætter det i fødselsdagslagkagen og pynter juletræet, men anvender det også i de mere alvorstunge situationer. Der bliver sunget, digtet, skrevet, lavet remser, broderet, malet, spillet spil. Det indgår på ligeså mangfoldig vis i kunstens verden, hvor det er gengivet i nationale historiefortællende malerier, såvel som i mere debatskabende, humoristiske og provokerende kunstværker.

Hvornår er det muntert og hvornår er det alvor? Der er mange spor at følge i den skrevne debat,
hvor individuelle følelser og opfattelser om dette nationale symbol kommer til udtryk.
Der er stor forskel på at se en mangfoldighed af rød-hvide flag vaje i det grønne kolonihavelandskab til at se et enkelt splitflag på toppen af en officiel bygning, hvor det i nyere tid minsandten må hænge dag og nat. Der må det slides på lige fod med vimplen.

Kulturhus 17 ’s første udstilling har taget det frie og muntre blik ind i dette landskab. Vi har kigget, søgt, samlet og ladet os forundre.

Ozmec & Jerichau

Copyright 2024 - Vibeke Jerichau